Rødbedevafler
Lav sunde og lækre rødbedevafler til frokost.
Disse sunde og velsmagende rødbedevafler vil tilføje et spændende twist til din frokost! Med deres naturlige sødme og saftighed er rødbeder den perfekte ingrediens til at skabe en unik frokostoplevelse.
Giver ca. 7 stk.
Ingredienser:
- 2 mellemstore rødbeder, færdigkogte eller bagt møre i ovn/airfryer
- 2 æg
- 2 spiseskefulde smeltet smør
- 2 spiseskefulde honning
- 3 dl mælk
- 2 spsk brun farin
- 3 1/2-4 dl mel
- 1 tsk bagepulver
- 1 tsk vaniljesukker
Sådan gør du:
Skræl og hak rødbederne, og kom dem i en blender.
Kom æg, smeltet smør, honning og mælk i blenderen, og blend til en glat masse.
Tilsæt de tørre ingredienser, og blend sammen til en klumpfri blanding. Blend ikke for længe, da vaflerne ellers kan blive seje. Mængden af mel kan variere lidt afhængigt af rødbedens størrelse. Start med 3 ⅓ dl hvedemel, og tilsæt mere, hvis dejen er for tynd.
Lad vaffeldejen stå i ca. 10-15 min.
Steges på ret høj varme i vaffeljernet.
TIP! Når du steger grøntsagsvafler, skal du smøre jernet, før du steger.
Servér med den ønskede topping, f.eks. yoghurt naturel og bær som i videoen nedenfor.