Mangosorbet
At lave lækker mangosorbet er en leg, hvis du har en ismaskine i huset.
Du har brug for dette
- 1 dl sukker
- 1 dl vand
- 1 spsk glucose (valgfrit, men glucosen giver en endnu mere elastisk og fleksibel konsistens til den færdige sorbet)
- 450 g ca 2-3 pakistanske mangoer eller almindelige modne mangoer
- Saft af 1 citron
Gør følgende:
- Bring vand, sukker og glukose i kog, og rør til sukkeret er opløst.
- Afkøl i køleskabet.
- Kom mangokød, saft fra 1 citron og halvdelen af sukkersiruppen i en blender.
- Blend til det er helt glat og smag til. Trænger den til mere sødme, kan du tilsætte resten af siruppen.
- Sæt ismaskinen på og hæld mangomassen i mens maskinen kører.
- Lad maskinen køre indtil sorbeten er helt frossen og overfør den til en plastikboks eller metalform.
- Dæk med plastfolie eller låg og stil på køl i en time eller mere før servering.
- Tip! Server den med et drys spiselige blomster såsom nelliker fra haven og syrener, som det gøres her.